Fremleje

Er du interesseret i at lære mere om fremleje af boliger? Måske står du over for en periode, hvor du skal være væk fra din bolig, eller måske leder du efter en midlertidig bolig til dine behov. Uanset situationen kan fremleje være en praktisk løsning. Læs videre for at få en forståelse af, hvad fremleje indebærer, fordelene ved det, og hvad du skal være opmærksom på, hvis du overvejer at fremleje din bolig.
Skrevet af vores interne tekstforfatter. Senest opdateret: 6. maj 2024
Send artiklen til en ven

Fremleje - hvad betyder det?

Er du interesseret i at fremleje din bolig? Eller måske er du på udkig efter en fremlejet bolig? At fremleje sin bolig kan ofte give mening, hvis du skal ud og rejse, i praktik eller være væk fra din bolig i en kortere periode. Det kan være alt fra nogle måneder til et år eller to år. For dig der skal flytte til en by i en kortere periode, kan det give mening at fremleje en bolig. Måske skal du starte studie i en ny by, og det er svært at finde en lejlighed. Du kan starte med en fremlejet bolig, som ofte er nemmere at finde, og så efterfølgende finde en mere permanent løsning, når du har netværk i byen. 

Hvad er fordelen ved at fremleje sin bolig?

Den største fordel ved at fremleje sin bolig er den ekstra indtægt, du får. Hvis du skal ud og rejse i seks måneder, er det bedre at udligne huslejen, mens du er væk, i stedet for at du skal betale husleje for en bolig, du ikke bor i. Desuden mister du ikke lejekontrakten og står uden bolig. Når du vender tilbage, kan du flytte tilbage i samme bolig. 

Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg vil fremleje min bolig?

Du skal være opmærksom på, at du overholder lovgivningen. I lejeloven står der, at du ikke må overlade det lejede til andre end medlemmer af husstanden uden udlejers samtykke. Desuden skal du opfylde en række betingelser. I udgangspunktet kan fremleje af hele eller dele af lejemål ske i op til 2 år, uden at udlejer kan modsætte sig det. Lejer skal dog planlægge at vende tilbage til lejemålet. Betingelse for at kunne fremleje er sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse eller lignende. 

Udlejer kan modsætte sig fremlejen, hvis:

  • Ejendommen, boligen ligger i, har færre end 13 beboelseslejligheder
  • Det samlede antal personer i lejemålet vil overstige beboelsesrum
  • Udlejeren ellers har en rimelig grund til at modsætte sig det

Udlejer har dog ikke pligt til at modsætte sig det ved følgende forhold, men mulighed for det. Udlejer skal dog modsætte sig det, hvis boligen vil blive beboet af flere end 2 personer pr. beboelsesrum. Hvis du vil fremleje i mere end 2 år, kan udlejer også modsætte sig det. Hvis fremlejen sker i strid med regler eller uden udlejers samtykke, kan udlejer modsætte sig det. 

Du kan læse mere i lejeloven her.

Hvornår kan jeg fremleje dele af min bolig?

Hvis du for eksempel ønsker at fremleje et værelse i din bolig, har du som lejer ret til at fremleje højst halvdelen af lejlighedens beboelsesrum. Reglen er altid, at antallet af personer, der bor i lejligheden, ikke må være flere end antallet af beboelsesrum. Her er der ikke andre regler end disse. 

Du må i udgangspunktet fremleje din bolig i op til 2 år, uden at udlejer kan modsætte sig det (hvis du opfylder de andre regler). Du kan søge om forlængelse.

Hvis du bor i en bolig i en ejendom med mere end 13 beboelseslejligheder, og hvis det samlede antal fremlejede personer ikke overstiger samlede antal beboelsesrum, og hvis udlejer ikke ellers har god grund til at modsige sig det. Du kan også få tilladelse af udlejer, selvom du bor i en ejendom med mindre end 13 beboelseslejligheder. Du skal altid have samtykke fra udlejer.