Lejekontrakt - Skabeloner

Hos LejBoliger.dk kan du finde en redigerbar lejekontraktskabelon (PDF) for: Tidsbegrænset leje Fremleje Udlejning af enkeltværelser

Lejekontrakt – Find den skabelon der passer bedst på situationen

Her på siden kan du hente en skabelon til din næste lejekontrakt. 

En lejekontrakt er en skriftlig aftale mellem udlejer og lejer. Skabelonen er et udkast, hvor du selv udfylde de nødvendige detaljer om dit lejemål.

Med kontrakten sikrer I, at alle parter er enige om vilkår og betingelser for lejemålet. Det kan være med til at mindske konflikter og tvister om forholdene i boligen eller på værelset, lejevilkår og hvad end ellers, I har aftalt.

Hos LejBoliger.dk kan du finde en redigerbar lejekontraktskabelon (PDF) for:

  • Tidsbegrænset leje
  • Fremleje
  • Udlejning af enkeltværelser

Du finder de samme standardkontrakter på Transportministeriets hjemmeside eller via Borger.dk.

Vores skabeloner til privat udlejning er i et interaktivt PDF-format. Ved at bruge Adobe Reader, Microsoft Word, Pages eller Billedfremviser på Mac, kan du redigere direkte i skabelonen og indtaste de relevante informationer.

Herefter skal du eksportere som PDF for at sikre, at dine ændringer er blevet gemt.

Tidsbegrænset lejekontrakt – skabelon

Skal du udleje en bolig eller værelse i en tidsbegrænset periode?

Hent PDF “Lejekontrakt”

Fremlejekontrakt – skabelon

Er du selv lejer – men vil gerne fremleje et/flere værelser eller hele lejemålet?

Hent PDF “Fremlejekontrakt”

Udlejning af værelse – skabelon

Står du og skal udleje et værelse som andelshaver eller ejer?

Hent PDF “Lejekontrakt til udlejning af værelse”

Hvad indeholder en lejekontraktskabelon?

Der er ingen lovkrav til, hvordan en lejekontrakt skal se ud.

Hvis du er ejer eller andelshaver, og vil udleje din bolig eller et værelse, er du ikke engang pålagt at lave en lejekontrakt. Det er dog stadig en god idé, fordi den sikrer, at du og din lejer hver har en kopi, der dokumenterer, hvad I har aftalt. Ellers er I kun underlagt lejeloven.

Vores lejekontraktskabelon indeholder de standardformuleringer og vilkår, der typisk er relevante ved de fleste lejemål; såsom indflytningsdato, aftalte husleje, boligen eller værelsets størrelse, opsigelsesgrundlag m.v.

Hvad skal du være opmærksom, når du udfylder din lejekontraktskabelon?

Din endelige lejekontrakt skal være korrekt og retvisende.

Du skal derfor være opmærksom på, at du udfylder datoer, beløb og persondata korrekt i din lejekontraktskabelon. Hvis en information i kontrakten er forkert, kan kontrakten i værste tilfælde betragtes som ugyldig.

Som udlejer skal du også være særligt opmærksom på §11 i lejeloven:

“Er det lejede ikke ved overtagelsen og under lejeforholdets bestående i den stand, som lejeren efter retsforholdet mellem ham og udlejeren kan kræve, og afhjælper udlejeren ikke straks manglen efter påkrav derom, kan lejeren selv afhjælpe den for udlejerens regning.”

Det betyder, at du som udlejer er ansvarlig for, at lejemålet er som beskrevet i lejekontrakten eller ved indflytningssynet. Det er derfor en god idé, hvis lejekontrakten indeholder en redegørelse for lejemålets stand og forhold. Du kan eventuelt vælge at vedhæfte en indflytningsrapport som bilag.

Læs mere om indflytningsrapporten.