Lav nemt og GRATIS din digitale lejekontrakt

Med LejBoliger.dks lejekontrakt kan du lave en:

  • Almindelig lejekontrakt
  • Fremlejekontrakt
  • Tidsbegrænset lejekontrakt

Uanset hvilken lejekontrakt du ønsker at lave, guider vi dig til korrekt udfyldelse. Vi hjælper dig også med at formulere lejekontraktens § 11, som indeholder de særlige vilkår i lejekontrakten.

Bør man lave en lejekontrakt?

Skal du leje eller udleje din bolig er lejekontrakten rigtig vigtig at have styr på. Lejekontrakten er nemlig lejer og udlejers fælles sikkerhed for, at vilkårene for udlejningen er på plads. Vi vil derfor til enhver tid anbefale, at der laves en skriftlig lejekontrakt, så der ikke opstår tvivl om, hvilke vilkår der gælder i lejeforholdet.

Hos LejBoliger.dk kan du med vores enkle skabelon til lejekontrakt nemt og gratis lave en digital lejekontrakt, der overholder lejeloven og tager stilling til alle de væsentlige punkter, som man bør tage stilling til, når man udlejer sin bolig. Vi guider dig til korrekt udfyldelse og hjælper dig også med at formulere lejekontraktens § 11, som indeholder de særlige vilkår i lejekontrakten.

Med en lejekontrakt fra LejBoliger.dk sikres det også, at du gør brug af den korrekte standard lejekontrakt (typeformular A9), at der nemt og korrekt bliver taget stilling til alle de væsentligste forhold og at alle parter er enige om vilkår og betingelser for lejemålet. Det kan være med til at mindske konflikter og tvister om forholdene i boligen.

Du skal blot besvare de enkle spørgsmål, som vores digitale lejekontrakt guider dig igennem og sende kontrakten ud til underskrift – enten digitalt eller fysisk.

Hvad er en lejekontrakt?

En lejekontrakt er en skriftlig aftale mellem udlejer og lejer, der beskriver og regulerer hvilke vilkår der gælder i lejeforholdet. En lejekontrakt beskriver altså, hvilke rettigheder og forpligtelser lejer og udlejer har over for hinanden. En lejekontrakt kan også kaldes en lejeaftale.

En lejekontrakt bygger typisk på vilkår der stammer fra bestemmelserne i lejeloven, fordi der i lejeloven findes en lang række bestemmelser, som ikke kan fraviges (det kaldes præceptive bestemmelser, og betyder at der ikke er aftalefrihed).Lejekontrakten kan dog – for så vidt angår de bestemmelser i lejeloven som kan fraviges (det kaldes deklaratoriske bestemmelser) – være udformet på mange forskellige måder.

Hvem kan gøre brug af lejekontrakten?

Den gældende standardlejekontrakt, som er udarbejdet af Boligministeriet, er lige nu typeformular A9 også kaldet typeformular A, 9. udgave. Når du bruger LejBoliger.dks skabelon til at lave din lejekontrakt, er du sikker på, at du gør brug af den rigtige og gældende standard lejekontrakt.

LejBoliger.dks skabelon til lejekontrakt kan bruges til almindelige beboelseslejemål. Dvs. til udlejning af enkeltværelse, udlejning af lejlighed eller udlejning af hus til at bo i privat (privat beboelse).

Hvad enten du skal udleje et værelse, udleje et hus eller udleje en lejlighed til beboelse, så kan du altså gøre brug af LejBoliger.dks digitale lejekontrakt. Lejekontrakten kan også bruges, hvis du skal udleje et beboelseslejemål, som indeholder en erhvervsdel (også kaldet et blandet lejemål). Du kan dog ikke bruge denne skabelon til lejekontrakt, hvis du vil udleje et lejemål som kun kan benyttes til erhverv. Der vil du i stedet skulle gøre brug af en erhvervslejekontrakt.

LejBoliger.dks skabelon til lejekontrakt kan udover at være en almindelig lejekontrakt også bruges til at lave en tidsbegrænset lejekontrakt og til at lave en fremlejekontrakt.

Hvad skal jeg bruge for at udfylde den digitale lejekontrakt?

Inden du går i gang med at udfylde din digitale lejekontrakt kan du med fordel have følgende oplysninger klar, som du skal bruge til at udfylde lejekontrakten:

  • Udlejer og lejers kontaktoplysninger
  • Oplysning om lejemålet og dets størrelse (m2)
  • Udlejers betalingsoplysninger (pengeinstitut og kontooplysninger)
  • Oplysninger om hvordan forbruget skal afregnes
  • En evt. husorden, hvis en sådan findes, alternativt kan du gøre brug af LejBoliger.dks standardhusorden

Hvordan udfylder jeg lejekontrakten?

De fleste udlejere, som udlejer et beboelseslejemål, vælger at bruge den standard lejekontrakt som er udarbejdet af Boligministeriet, og som er den vi tilbyder her hos LejBoliger.dk. Skabelonen til lejekontrakten er en blanket, hvor de tomme felter skal udfyldes for at danne en lejekontrakt.

Når du gør brug af LejBoliger.dks digitale lejekontrakt, bliver du guidet gennem hvert enkelt trin i udfyldelsen af lejekontrakten. Du skal altså blot udfylde felterne i vores formular.

Det eneste du skal gøre er at besvare de spørgsmål, der relaterer sig til de enkelte punkter i skabelonen til lejekontrakten og tilføje eventuelle særlige forhold i lejekontraktens § 11. Du kan også gøre brug af de typeeksempler som LejBoliger.dk har gjort tilgængelige under punktet ”særlige vilkår”.

Der er i alt 15 punkter, som skal udfyldes. Det tager ca. 15 minutter at udfylde spørgsmålene og danne din lejekontakt.

Herefter skal du blot sørge for at få lejekontrakten underskrevet af både udlejer og lejer.

Med LejBoliger.dks digitale lejekontrakt kan du, efter at have lavet lejekontrakten, nemt sende kontrakten til underskrift hos udlejer og lejer – enten digitalt eller fysisk.

Tager lejekontrakten højde for alle væsentlige vilkår?

Gør man brug af LejBoliger.dks digitale lejekontrakt, sikrer man sig, at der i lejekontrakten er taget højde for alle de væsentligste vilkår i lejeforholdet, så som:

  • Hvem udlejer er og hvem lejer er - dvs. lejer og udlejers navne og kontaktoplysninger
  • Om der er en husorden, der skal følges
  • Om der må holdes husdyr i lejemålet
  • Hvilket lejemål der er tale om (f.eks. leje af værelse, leje af lejlighed, leje af hus eller leje af rækkehus)
  • Om der er tale om almindelige leje eller fremleje Hvor stort et depositum der skal betales
  • Hvor stort lejemålet er / boligens størrelse – dvs. antal m2 og antal værelser
  • Hvornår lejeforholdet starter – dvs. indflytningsdagen på lejemålet
  • Hvor meget der skal betales i husleje
  • Om det er lejer eller udlejer, der har vedligeholdelsespligten i lejemålet
  • Om lejemålet er tidsbegrænset
  • Om der skal betales forudbetalt husleje Hvordan og hvornår lejemålet kan opsiges
  • Om det er udlejer eller lejer der afholder udgiften til og leverer forbrug til lejemålet

Særlige vilkår

Med LejBoliger.dks lejekontrakt sikrer du ikke blot, at der er taget stilling til de almindelige, men også væsentlige, vilkår. Du har nemlig også mulighed for at tilføje særlige vilkår i et særskilt afsnit i lejekontraktens § 11.

I lejekontraktens § 11, som indeholder de særlige vilkår i lejeforholdet, kan du indsætte tilføjelser eller fravigelser til lejekontrakten, hvis der er noget specielt, du ønsker skal være gældende, så som f.eks. en tidsbegrænsning af lejemålet, en særlig vedligeholdelsespligt, forhold omkring husdyr, huslejeregulering osv.

I lejekontraktens § 11 har du altså mulighed for at lave specifikke og konkrete tilføjelser eller fravigelser, men du skal være opmærksom på, at der er i henhold til lejeloven er en række begrænsninger i, hvad du kan vælge at fravige. Du skal også være opmærksom på, at du i de særlige vilkår i lejekontraktens § 11 ikke skal angive forhold, der allerede følger af lejeloven eller forhold som allerede fremgår af en husorden.

Med LejBoliger.dks digitale skabelon til lejekontrakt får du hjælp til at lave de særlige vilkår. Du kan derfor, hvis du ikke selv ønsker at formulere dine særlige vilkår i paragraf 11, med fordel også vælge at gøre brug af de eksempler på særlige vilkår, som LejBoliger.dk stiller til rådighed. På den måde sikrer du, at du kommer omkring alle de forhold, som du gerne vil have, at din lejekontakt tager stilling til.

Hvem skal underskrive lejekontrakten?

Når du har dannet din lejekontrakt, skal den underskrives af både lejer og udlejer for at være gyldig. Underskrives lejekontrakten ikke af begge parter risikerer man, at det ikke kan bevises, at de forhold som står angivet i lejekontrakt var udtryk for den aftale udlejer og lejer indgik ved lejeforholdets begyndelse.

Du sender lejekontrakt til underskrift digitalt ved at sende den afsted til lejer og udlejers e-mail, du kan også vælge i stedet at få lejekontrakten underskrevet i hånden.

Skabelon til fremlejekontrakt

Er du selv lejer – men vil gerne fremleje et værelse i din lejebolig eller hele din lejebolig, så kan du også gøre brug af LejBoliger.dks digitale lejekontrakt. Du skal blot angive, at der er tale om et fremlejeforhold i formularens punkt 1. Det giver ofte anledning til tvivl, hvad forskellen på leje og fremleje er. Det medfører også tvivl om, hvad en lejekontrakt og en fremlejekontrakt er.

Lejeforholdet er et fremlejeforhold, hvis du som lejer (og ikke ejer) udlejer din lejebolig til en ny lejer. Den nye lejer kaldes en fremlejer.

Lejeforholdet er et ”almindeligt” lejeforhold, hvis du som ejer udlejer din bolig ud til en lejer. Udlejer du som ejer din bolig til en lejer, vil du skulle lave en lejekontrakt.

Udlejer du som lejer din bolig ud til en ny lejer – også kaldet fremlejer, vil du skulle bruge en fremlejekontrakt.I et fremlejeforhold er det altså lejeren selv – og ikke ejeren af boligen – der (videre)udlejer sit lejemål til en ny lejer – også kaldet fremlejer.

Du kan altså bruge skabelonen til lejekontrakten til både lejeforhold og fremlejeforhold. Den afgørende forskel er, at du for krydset korrekt af i spørgsmålet: ”Er lejeforholdet et fremlejeforhold?”.

Skabelon til tidsbegrænset lejekontrakt

Skal du udleje din bolig eller et værelse i en tidsbegrænset periode, så kan du også gøre brug af LejBoliger.dks digitale lejekontrakt. Du skal blot angive perioden for tidsbegrænsningen i formularens punkt 5 samt indsætte en gyldig begrundelse for den tidsbegrænsede lejekontrakt.

Skabelon til lejekontrakt ved udlejning af værelse

Står du og skal udleje et værelse (udlejning af enkeltværelse), så kan du også gøre brug af LejBoliger.dks digitale lejekontrakt. Du skal blot angive, at der er tale om udlejning af et værelse i formularens punkt 1.