Emne: Nyttig viden til hjemmet

Sådan tørre du bedst dit vasketøj indenfor

Alle eksperter fraråder oftest, at tørre dit vasketøj indendørs, fordi det er dårligt for indeklimaet. Men det er lettere sagt end gjort, hvis du bor i en lejebolig uden gård, altan eller tørreloft. Og selvom du måske har mulighed for at tørre tøj udenfor, så kan det være lidt udfordrende i det kolde og fugtige halvår om efteråret og vinteren. I denne artikel vil vi fortælle lidt om, hvordan du bedst tørre dit vasketøj indenfor.
Skrevet af vores interne tekstforfatter, 30. september 2021
Send artiklen til en ven

Når du skal tørre tøj indenfor er det vigtigt, at du tager højde for nogle ting og på den måde undgå allergiske reaktioner hos dig selv samt mug og svamp i din bolig. Det skal gøres ved at passe på indeklimaet og luftfugtigheden mens du tørre dit vasketøj. 

Nedenfor kan du læse et par tips og råd, som vi har samlet sammen til dig:

Tør ikke dit tøj i det værelse, hvor du sover eller opholder dig mest (f.eks. stuen)

Helt overordnet er det bedst at tørre dit vasketøj i badeværelset (hvis der er plads), fordi der oftest er ventilation. Hvis det ikke er muligt, skal du tørre tøj i det rum, hvor du er mindst. 

Grunden til det er at vådt tøj forringer luftkvaliteten – og så giver det faktisk også mere støv i din bolig. Fugtigt tøj indeholder nemlig op til 2-3 l. vand og det fordamper som tøjet tørre. Det er derfor vigtigt, at du skaber udluftning og frisk luft i det rum, hvor du tørrer tøjet. Det både forebygger fugtskader og giver et friskt indeklima rent sundhedsmæssigt.

Stil dit vasketøjsstativ et varmt sted

Og det betyder ikke foran en radiator, men derimod foran et vindue eller glasdør, hvor varmen fra solen kan ramme dit tøj. Det gør at det tørre hurtigere – især hvis der er plads på stativet til kun at hænge tøjet på hver anden snor.

Tør dit tøj mens du ikke er hjemme

Luftfugtigheden i din bolig bliver påvirket, når du tørre dit tøj indenfor – og det er ikke sundt for dig at være i. Det bedste ville altså være at lade dit tøj hænge til tørre med et åbent vindue, mens du ikke er hjemme. Hvis det er vinter eller der er udsigter til regn i mens du ikke er hjemme, kan du også lufte godt ud inden du tager hjemmefra, hænge tøjet til tørre og tage på arbejde. Når du så kommer hjem igen lufter du ud igen. 

Brug tørretumbleren

Det er selvfølgelig ikke alle, der er så heldige at have en tørretumbler, men hvis du er, så er den bedre at bruge, end at tørre dit tøj indenfor. Der er en masse tøj, som ikke kan tåle det, men sengetøj og håndklæder som er længst tid om at tørre, kan med fordel tørres heri.