4 værelses hus på 108 m2
Strandhaven,
2665 Vallensbæk Strand
Beliggenhed direkte ud til grønt område og skov
Udlejes tidsbegrænset 12-24 mdr. med 3 mdr.s opsigelse fra lejers side. Bemærk at huset udlejes umøbleret. Huset afleveres i samme stand som ved indflytning. Dvs. ikke et krav om at gulve altid slibes og lakeres og hele huset altid males osv. Udlejes af privat. Rækkehuset har en unik placering i den børnevenlige bebyggelse. Beliggende i den forreste række med frit udsyn til skoven, med ugenert have og med låge til de grønne arealer. Samtidig med perfekt orientering i forhold til solen, hvilket giver de lange sommeraftener en særlig værdi. Der er en legeplads næsten lige ude foran haven. Huset har en super elegant og smagfuldt indretning, bl.a. med en række lækre tilvalg som gør det anderledes end 'standardhuset'. Der er bl.a. elektrisk markise i haven, akustiklofter i store dele af huset - en overset detalje som giver ro og mere overskud i hverdagen. Desuden smukke stenbordplader i køkken og badeværelser. På alle måder er dette en fantastisk bolig med kvalitet i højsædet, såvel i materialevalg som i indretning - og med en placering som ikke fås bedre i hele Strandhaven. Det indeholder: Entré/vindfang med ovenlys, køkken allrum fra HTH, lækkert badeværelse med gulvvarme, lys opholdsstue med videre adgang til haven, der er større end normalt, da huset ligger i forreste række. På første sal, hvor værelserne er lyse og rummelige med loft til kip, findes stort soveværelse med indbygget skabsvæg, to dejlige værelser med skabe, lækkert badeværelse med gulvvarme og vaskesøjle. Depotrum på 1. sal samt skur i haven og carport Stor elektrisk markise i haven. Husdyr kun efter ansøgning. Ikke-rygere foretrækkes. Aconto er for vand. El og gas afregnes selv af lejer. Lejemålet må ikke deles eller fremlejes. Strandhaven er en lækker, moderne kvalitetsbebyggelse med alle de efterspurgte faciliteter. I baghaven, med direkte adgang fra huset, ligger skoven og Store Vejleå, og i behagelig gå-afstand væk ligger den meget smukke Vallensbæk Strandpark og havn. Ridecentret, Vallensbæk sports- og golfcenter og Vallensbæk centrum med alle indkøbsmulighederne, stationen og den populære Vallensbæk Skole ligger ligeledes tæt på. Her er du ganske enkelt tæt på det hele, men du er ikke for tæt på. Du kan nemt komme til alting, men du kan stadig nyde godt af den friske luft, rolige atmosfære og flotte natur som findes lige uden for din hoveddør.
+ Læs mereBoligens detaljer
Boligens placering
Om udlejeren
Valideret af BoligZonen
Ja
Tip en ven
Hvis boligen ikke er noget for dig, er den det måske for en du kender?
Opret en Boligsøgerannonce
En Boligsøgerannonce er en af dig udfyldt annonce, som udlejerne kan se, når de søger efter en kommende lejer til deres bolig. På den måde kan en udlejer, der har en bolig, som matcher dine kriterier, tage direkte kontakt til dig via din Boligsøgerannonce.