Persondatapolitik
- BoligZonen

Nærværende persondatapolitik har til formål at informere dig om, hvordan BoligZonen behandler dine personoplysninger, hvilke typer af personoplysninger vi indsamler, hvordan vi indsamler dem samt formålet med indsamlingen.

Herudover kan du læse om dine rettigheder og andre informationer vi skal give dig.

BoligZonen er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor: 

BoligZonen ApS 

Næstvedgade 28, kl. th.

2100 København Ø

CVR: 39223112

E-mail: kundeservice@boligzonen.dk

Når du besøger BoligZonen foretager vi en indsamling, registrering og behandling af dine (person)oplysninger, og det udstyr du bruger, med det formål, at kunne genkende vores besøgende, foretage analyser, drive hjemmesiden, tilpasse og forbedre vores indhold, funktioner og annoncer samt levere de tjenester til dig, som er defineret i BoligZonens Handelsbetingelser.

BoligZonen er som udgangspunkt gratis at tilgå, men vi skal for at kunne tilbyde dig vores tjenester, så som oprettelse af en Profil, en Boligsøgerannonce, en Boligannonce eller en BoligMatcher, have dig oprettet som bruger i vores system. Det gælder også, hvis du foretager et køb på BoligZonen, enten via vores abonnementsløsning eller hvis du køber skabeloner hos os. 

BoligZonens kerneområde er at formidle kontakten mellem lejere og udlejere. Det er derfor nødvendigt, at vi indhenter oplysninger om vores brugere, for at kunne facilitere formidlingen og yde den bedste service i forsøget på at hjælpe boligsøgende med at finde en lejebolig, og udlejere med at få udlejet deres bolig, ligesom at vores dertilhørende tjenester, så som skabeloner i lejeretlig forstand, eller services, som hjælper brugerne af siden til f.eks. at finde det rigtige boligmatch, kræver, at vi indhenter en række oplysninger om den bruger, som gør brug af vores tjeneste. 

Vi bruger også dine oplysninger til at kunne identificere dig, hvis du retter henvendelse til vores kundeservice, eller hvis vi har mistanke om misbrug af vores vilkår.

Ligesom vi bruger dine oplysninger til at markedsføre os i form af fremsendelse af elektronisk markedsføringsmateriale, enten mod fornødent samtykke eller med tilsvarende produkter (jf. markedsføringslovens § 10).

Derudover bruger vi dine personoplysninger til at kunne analysere, forbedre og videreudvikle vores hjemmeside, ved brug af analyseværktøjer til f.eks. brugeradfærd, målingstjenester og målrettet annoncering. Anvendelsen af disse teknologier giver mulighed for at skabe bedre brugeroplevelser og målrettet ydelser.

BoligZonen behandler for det første dine personoplysninger for at kunne indgå og opfylde vores aftale med dig som bruger og eller kunde om at levere de tjenester til dig, som følger af BoligZonens Handelsbetingelser

Det betyder, at hvis du opretter en bruger eller foretager et køb på BoligZonen, så bruges dine personoplysninger f.eks. til at du kan publicere og administrere Boligannoncer, Boligsøgerannoncer, BoligMatcheren, brugerkontostyring (Min Profil), levering af skabeloner mv.

En del af de tjenester som tilbydes som led i aftalen består også i, at der gives adgang til lejere og udlejeres (selvvalgte) kontaktoplysninger, og at der også gives adgang til BoligZonens beskedsystem, så der kan kommunikeres direkte mellem lejere og udlejere. 

De personoplysninger, vi indsamler og behandler på baggrund af den aftale, du indgår med os om henholdsvis køb og oprettelse af en bruger sker i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b om indgåelse af en kontrakt.

Derudover sker behandlingen af dine personoplysninger med hjemmel i interesseafvejningsreglen i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f til forfølgelse af vores legtime interesser, hvor dine interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder ikke går forud for disse legitime interesser, som vi måtte have. 

Det betyder, at vi f.eks. kan bruge oplysningerne til at sikre en sikker og i videst mulig omfang fejlfri drift af BoligZonen, at vi løbende bruger oplysningerne til at forbedre vores indhold, funktioner og de tjenester, som vi tilbyder, herunder at vi løbende tilpasser indholdet på BoligZonen, men også at vi som følge af vores legitime interesse skal kunne identificere brugere, når der f.eks. tages kontakt til vores kundeservice.

Derudover behandles oplysninger om dig, dine aktiviteter, betalingsinformation og ordrehistorik på baggrund af vores legitime interesse i forebyggelse af svindel, foretagelse af analyse og statistik og til brug for markedsføring, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. 

Vi indsamler og behandler oplysningerne til brug for markedsføring – enten på baggrund af dit samtykke hertil, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, og eller på baggrund af hjemlen i markedsføringslovens § 10 om elektronisk markedsføring af tilsvarende produkter. Et samtykke vil til enhver tid kunne tilbagekaldes. 

Vi har desuden en lovmæssig forpligtelse til at kunne dokumentere visse oplysninger, herunder betalingshistorik, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og bogføringsloven. Vi gemmer derfor oplysninger om økonomiske transaktioner og andet regnskabsmateriale i indeværende regnskabsår plus 5 år, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, jf. bogføringslovens § 10.

BoligZonen behandler følgende (kategorier) af oplysninger:

-Kontakt- og identitetsoplysninger, herunder navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse (almindelige personoplysninger)

-Oprettes der f.eks. en Profil, en Boligsøgerannonce eller en Boligannonce, vil der af dig som bruger kunne afgives oplysninger omkring den boligsøgendes eller boligudlejerens boligønsker eller lejeboligen, såsom lejeboligens placering, lejeboligens størrelse, lejeboligens pris/lejebudget, boligtypen, men også oplysninger om den boligsøgende selv, såsom civilstand, køn, uddannelse, beskæftigelse, løn, profilbillede, ryger/ikke-ryger, kæledyr, økonomi, kan brugeren oplyse om i en profil/boligsøgerannonce (almindelige personoplysninger)

-Oprettes der en BoligMatcher (dvs. en automatisk opsat søgning ud fra en række kriterier, hvor den boligsøgende bliver underrettet pr. e.mail, hvis der kommer lejeboliger, der opfylder de afgivne kriterier), vil følgende oplysninger bl.a. kunne angives: ønsket beliggenhed for lejemålet, pris på det ønskede lejebudget, størrelsen på lejemålet (almindelige personoplysninger)

-Betalings- og kortoplysninger 

-Login-oplysninger, enten selvvalgt brugernavn og password eller login via Facebook

-Ordrehistorik 

-Aktiviteter og korrespondance (enten med vores kundeservice eller med andre brugere)

-Andre oplysninger, du giver os

Foruden ovenstående behandles også oplysninger af teknisk karakter, herunder tekniske id-numre, som kan identificere f.eks. betalinger, facebook-login, google-aktiviteter relateret til os, IP-adresser, geografisk placering, identifikation af den enhed og browser brugeren har anvendt til at tilgå BoligZonen, systemhandlinger (altså f.eks. et log, som viser brugerens aktivitet på hjemmesiden), og om brugernes adfærd på hjemmesiden. 

Ligeledes kan vi anvende cookies til login samt til at forbedre brugeroplevelsen på BoligZonen. Der henvises til BoligZonens Cookiepolitik.

I forbindelse med driften, vedligeholdelsen og leveringen af BoligZonens tjenester kan vi have behov for at anvende betroede eksterne leverandører, samarbejdspartnere eller rådgivere, for at kunne drive BoligZonen og levere vores ydelser bedst muligt. Disse eksterne parter behandler i det omfang det er nødvendigt personoplysninger i forbindelse med deres levering af ydelser til os. Vores leverandører behandler kun persondata fortroligt og efter vores instruks og i overensstemmelse med lovgivningen herom.

BoligZonen videregiver personligoplysninger til følgende kategorier af modtagere: 

-       Selvstændige dataansvarlige, så som betalingsløsninger (f.eks. MobilePay, PayPal og Bambora), rådgivere (f.eks. advokat eller revisor) og Google LLC i Irland ved brug af Google Analytics.

-        Databehandlere for BoligZonen, så som hosting-leverandører (Hetzner), kundesystemer, analysetjenester, IT-tjenester/infrastruktur (Amazon), leverandør af teknisk udvikling og support, tjenester til mail-udsendelser (f.eks. Mailgun eller MailJet), Google Ads v/Google Irland og Facebook.

-        Offentlige myndigheder eller finansielle institutter, hvis lovgivningen påkræver det.

-        Ankenævn og retssagsbehandling i øvrigt, hvor det kan være nødvendigt at fremlægge oplysninger til behandling af klage- og retssager i en konkret tvist. 

Du skal desuden være opmærksom på, at de oplysninger, som du selv angiver i din Profil, en Boligannonce eller i en Boligsøgerannonce, som et led i BoligZonens tjenester, videreformidles som en annonce på hjemmesiden og vil kunne ses af BoligZonens besøgende, når der f.eks. ledes efter en ledig lejebolig eller en lejer. 

BoligZonen har desuden et stort netværk af facebook-grupper for lejeboliger. Når du opretter en Boligannonce på BoligZonen accepterer du samtidig, at din Boligannonce må deles i BoligZonens facebook-grupper. Dette gøres udelukkende for at fremme annonceringen og kendskabsgraden til din bolig, så det når ud til så mange potentielle lejere som muligt.

Nogle af vores leverandører og samarbejdspartnere er beliggende i EU/EØS, mens andre er beliggende uden for EU/EØS. Det betyder, at der som led i samarbejdet med vores eksterne leverandører og samarbejdspartnere kan blive overført personoplysninger til tredjelande.

Vi kan dog oplyse, at der ikke sker overførsel til tredjelande uden at der enten tiltrædes det fornødne standard kontraktvilkår, som giver samme tilsvarende beskyttelse af personoplysninger som i EU/EØS eller hvor Kommissionen har truffet afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet på anden vis, f.eks. til lande som er klassificeret som værende ”sikre tredjelande”.  

De personoplysninger, vi behandler stammer fra de oplysninger, du angiver ved oprettelsen af en brugerkonto, Profil, Boligsøgerannonce, Boligannonce, BoligMatcher eller et køb hos BoligZonen. 

Oplysningerne kan også have mere teknisk karakter og stamme fra indsamlet data om din adfærd ved brugen af BoligZonen. 

Bruger du din Facebook- eller Google-konto til at logge ind på BoligZonen, vil vi tillige modtage kopi af dit navn, profilbillede samt e-mailadresse fra din Facebook-konto/Google-konto. 

Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe vi enten er lovgivningsmæssigt forpligtet hertil eller så længe det er centralt og legitimt set i forhold til formålet med indsamlingen af oplysningerne. Vi ligger ved vurderingen heraf særligt vægt på, om der ses at være aktivitet på den af brugeren oprettede brugerkonto og om de af BoligZonen tilbudte tjenester fortsat benyttes. 

Af hensyn til den korrespondance og dokumentation, der kan være mellem brugere, og den formidling, der har fundet sted som led i en udlejning eller forsøget herpå, slettes oplysningerne dog som udgangspunkt først efter 3 års inaktivitet fra abonnementets udløb eller fra seneste login på brugerkontoen. BoligZonen vil dog altid kunne slette oplysningerne før.  

Boligannoncer vil udadtil blive fjernet fra BoligZonen, når de er deaktiveret, så der ikke opstår misforståelse om, hvorvidt et lejemål er ledigt eller ej. 

Brugere af BoligZonen kan kommunikere via BoligZonens beskedsystem om det konkrete lejeforhold og hertil hørende relaterede forhold. Korrespondancen på BoligZonens beskedsystem, brugerne i mellem, tilhører begge parter, og kan administreres via beskedsystemet. 

Vi opbevarer dog under alle omstændigheder de oplysninger, som vi i henhold til bogføringsloven er forpligtet til at opbevare i 5 år. 

Har du oprettet en BoligMatcher, sender vi dig e-mails med boligforslag indtil du aktivt afmelder dig funktionen. 

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte BoligZonens kundeservice på kundeservice@boligzonen.dk

Ret til oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger. 

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige eller ufuldstændige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning 

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer. 

Ret til begrænsning af behandling 

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser. 

Ret til indsigelse 

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af personoplysninger om dig. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af oplysninger om dig til direkte markedsføring. 

Tilbagekaldelse af samtykke

Er BoligZonens behandling af dine personoplysninger baseret på et samtykke, kan du til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at skrive til kundeservice@boligzonen.dk

Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækning. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt. 

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet) 

Du har i visse tilfælde ret til at modtage de personoplysninger, som vi behandler om dig i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring. 

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registrerede rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk

Cookiepolitik
- BoligZonen