2 værelses lejlighed på 118 m2

Fisketorvet,
5000 Odense

Månedlig husleje
9.500,-
Oprettet / Opdateret
2 dage siden
Ledig fra
Valideret annonce
Ja

Totalistandsat luksusbolig med en måneds gratis leje

Ejendommen. Alt spiller, når I træder indenfor i opgangen, der tager jer det sidste stykke vej mod jeres nye hjem. I bliver nemlig budt velkommen med stil i smukke rammer, hvor skakternet gulv matcher det sirligt udskårne træværk på det smukke trappeparti. Trappen leder jer og til jeres nye hjem oppe på første sal, hvor den sorte hoveddør åbner op til en nyrenoveret drømmebolig, der blot venter på nye lejere. I flytter ind i et lille stykke Odense-historie, for der er tale om den tidligere bankbygning, der er et ældre bidrag til gadebilledet her på Fisketorvet. I dag er de historiske rammer forvandlet til en række luksusboliger, og nu kan en af dem danne rammen om jeres nye tilværelse. I bliver de nye lejere af en toværelses lejlighed, der folder sig ud med intet mindre end 118 kvadratmeter, og det må siges, at være langt over gennemsnittet for en toværelses, så I får en bolig med nogle store, lyse rum og en fantastisk atmosfære. Lejligheden. Allerede når I træder indenfor, kan I fornemme, hvordan gammelt og nyt spiller sammen; dagslyset strømmer ind gennem de småsprossede vinduer, mens der i loftet er bevaret de oprindelige hvælvinger, der skaber kontrast til de ellers rene linjer, der er et tema i hjemmets indretning. De mange kvadratmeter fordeler sig på ét plan, og turen starter i et stort rum, hvor entré, stue og køkken smelter sammen til ét flot førstehåndsindtryk. Rummene ligger i åben forbindelse med hinanden, så der er skabt et naturligt samlingspunkt i hjemmet, og samtalen kan køre uden afbrydelser, når der på én gang lægges sidste hånd på middagen i køkkenet, mens gæsterne slår sig ned omkring spisebordet. Køkkenet er desuden smart indrettet, så bordpladen forlænges ud i en bardisk, hvor I kan nyde morgenkaffen eller et glas vin, mens maden simrer. Planløsningen fuldendes af både et lækkert badeværelse og et soveværelse, hvor den franske altan inviterer på udsigt over det inderste Odense. Selvom I bor i hjertet af byen, har I dog også mulighed for at nyde solen på afstand af gadebilledet, for med i pakken hører en fælles tagterrasse, hvor I kan rykke ud på lyse aftener og nyde en sommermiddag. Af hårdehvide kan man finde et køle-/fryseskab, opvaskemaskine, ovn, vaskemaskine og tørretumbler. Området. Storbyhjertet springer et slag over og er ikke et øjeblik i tvivl; det bliver næppe bedre end en adresse her på Fisketorvet, hvor det inderste Odense folder sig ud omkring jer. Midt på pladsen skyder Odenses højeste bygning, nu også kaldet Byens Højhus, op, og den marmorbeklædte ejendom er efterhånden blevet lidt af et vartegn. Bygningen kom til i 1970’erne, men Fisketorvet har spillet en central byrolle lige siden middelalderen, hvor der blev handlet med - sjovt nok - fisk her på markedet. Der er sket meget siden, for gennem de seneste år har Odense gennemgået en utrolig forvandling, og I flytter ind lige dér, hvor det hele sker, for I bliver naboer til det nye byrum, som engang var færdselsåren Thomas B. Thriges Gade, men som nu omdannes til et levende storbykvarter. Og I får flere spændende naboer, for til den ene side finder I en skøn symfoni af Rådhuset, Eventyrhaven og butikslivet i Vestergade, og i modsatte retning kan I hilse på H. C. Andersens Hus eller sætte kurs mod Banegården. Hvis I vil, kan I leve i en radius af 500 meter fra jeres gadedør, og I vil aldrig løbe tør for lækre restaurantbesøg, vinduesshopping og aftener spækket med kultur. Søndag morgen kan der hentes friskbagt morgenbrød hos Lagkagehuset lige nede på hjørnet, og når I vil springe madlavningen over, er jeres nabogader heldigvis spækket med spisesteder og eksotisk take-away fra alle verdenshjørner. Så kort fortalt, vil I være en del af storbyens levende scene, så bliver det ikke bedre end en adresse på Fisketorvet. Andre vilkår. OBS: Her gives en måneds gratis leje. Husdyr er ikke tilladt. Der er et tilhørende depotrum i kælderen. Der er mulighed for et leje en parkeringsplads.

+ Læs mere

Boligens detaljer

Sagsnummer: 6964281
Boligtype
Lejlighed
Antal værelser
2
Størrelse
118 m2
Husleje
9.500,-
Aconto
1.100,-
Depositum
28.500,-
 
Forudbetalt leje
0,-
Lejeperiode
Ubegrænset
Indflytning
Husdyr
Ikke tilladt
Elevator
Nej
Altan
Nej
Møbleret
Nej
Delevenlig
Nej
Energimærke
Digital fremvisning
Nej

Boligens placering

Om udlejeren

Tip en ven

Hvis boligen ikke er noget for dig, er den det måske for en du kender?

Del via Facebook
Send på Messenger

Opret en Boligsøgerannonce

En Boligsøgerannonce er en af dig udfyldt annonce, som udlejerne kan se, når de søger efter en kommende lejer til deres bolig. På den måde kan en udlejer, der har en bolig, som matcher dine kriterier, tage direkte kontakt til dig via din Boligsøgerannonce.